Tenna Margrethe Hansen din ID-psykoterapeut i Silkeborg

I mit terapeutiske arbejde ser jeg mine klienter med potentialer,
som kan udvikles og støttes.

Jeg tilbyder samtaler og terapi med enkeltpersoner, par og familier og mit mål er at hjælpe dig/Jer med at genfinde håbet og meningen med livet. Både når det gælder den enkeltes mistrivsel som f.eks. lavt selvværd, livskriser, stress, depression, sorg, angst og overgreb. Samt når det handler om familieliv, parforhold og skilsmisse.

Ofte er det nemmere at tale med én, der står helt udenfor, og som ikke personligt er involveret i dine problemer.

Medlem af Dansk Psykoterapeut Forening

Et af Dansk Psykoterapeutforenings vigtigste formål er at sikre kvali­teten af psykoterapeutisk arbejde og gøre det nemmere og mere trygt at finde frem til en veluddannet og erfaren psyko­terapeut. Læs mere

Parterapi

Ofte kan parterapi være en idé, når forholdet er – eller er på vej – i krise. Det kan være i forbindelse med, at den ene synes at kærligheden efterhånden er forsvundet, måske utroskab har givet forholdet et knæk eller der kan have været andre former for svigt, måske sexlivet er mere eller mindre forsvundet eller pga. andre familiebegivenheder.

Som par er det aldrig for sent at gå i parterapi; men det er typisk lettere, jo tidligere I starter.

Læs mere om Parterapi

Individuel terapi

Jeg vil vejlede dig i at være og trives med dig selv og i de aktuelle relationer, du indgår i. Du er ansvarlig for dit eget liv, og de valg du træffer. Gennem samtalerne kan du få støtte til at finde frem til de valg, der er gode for dig.

Ved at gå i psykoterapi får du mulighed for at skabe ro og balance i livet og få fokus på udvikling og forandring.

Læs mere om individuel terapi

Medarbejderterapi

Når en medarbejder bliver syg af f.eks. stress, eller der opstår andre problemer på arbejdspladsen, bruger ledelsen ofte en del tid på den pågældende medarbejder.
Virksomheden kan med fordel lægge opgaven med at hjælpe medarbejderen ud til f.eks en psykoterapeut. På den måde kommer der en neutral person ind, så der ikke efterfølgende kan opstå negative relationer.

Læs mere om medarbejderterapi

website af atriumWeb ApS - Online markedsføring

Psykoterapeut Tenna Magrethe Hansen